Seværdigheder i Milano

Når turen går til Milano kan det være nogle gange være svært at finde ud af, hvad man ønsker at se, og hvordan man skal prioriterer sin tid, så du når at se og opleve de mange seværdigheder byen har at byde på. Lige her giver vi dig et indblik i nogle af de helt centrale seværdigheder og oplevelser du kan finde, som vi vil anbefale dig at tage med i overvejelserne.

Milano er en af de byer i Italien, der egner sig godt både til den hurtige getaway over en weekend eller en længere storbyferie. Byen har nemlig så meget at byde på, at du sagtens kan fylde tiden ud med spændende aktiviteter hver dag, når du er der.

Seværdigheder i Milano for den kulturinteresserede

For dig med en særlig interesse i at opleve den kulturelle side af Milano, så har du flere muligheder. Du vil finde seværdigheder for både historien, religion og kunst, så du har mere eller mindre frit valg på de kulturelle hylder for at finde og opleve nogle af de helt særlige seværdigheder i Milano. Er du på jagt efter nogle af de religiøse seværdigheder kan vi varmt anbefale blandt andet Duomo (domkirken), L'Ultima Cena, Chiesa di San Maurizio al Monastero Maggiore eller Monumental Cemetary, som alle har helt særlige kendetegn og betydninger, som er værd er besøge.

Er du mere på jagt efter de historiske seværdigheder, der symboliserer vigtige steder og tidsperioder i byen kan vi anbefale dig at overveje I Navigili, Brera District, Santa Maria delle Grazie, Castello Sforzesco. De har alle en fremragende historie at fortælle, hvor de samtidig er nogle utrolig smukke steder at besøge i Milano, så du kan få en wowoplevelse, mens du er i byen. Det giver dig en enestående mulighed for at blive klogere på den historiske progression i byen.

Hvis kunst er mere din kop te, så har vi selvfølgelig også nogle anbefalinger til din rejse. Én af de helt ikoniske steder er naturligvis teateret Alla Scala, der selv uden at man oplever et stykke også er værd at se. Det er en helt fantastisk oplevelse at se, hvorledes det er indrettet og hvor stort det er. Er du mere til kunstværker kan det være, at en tur forbi kunstmuseet Pinacoteca di Brera er noget for dig i stedet. Her kan du opleve nogle helt særlige værker, der giver dig et godt indtryk af den historiske fremgang i Milano.

Ønsker du at få lidt af det hele, kan du med fordel købe en billet til domkirken tag, der også fungerer som et udkigssted, så du har god mulighed for at spotte mange af de forskellige seværdigheder i hele byen.

Seværdigheder i Milano til den aktive

Til den aktive med børn har vi et forslag, der især vil falde i de mindres smag. Lige midt i Milano kan du finde vandlandet Lido, der har et væld af tilbud med både swimmingpools og vandrutsjebaner, så der kan brændes noget energi af i de lækre vand. Er I i stedet mere til tanken om ikke at skulle tage en dukkert i klorvandet, så har Milano også tre store søer tæt på Milano. Her finder du Lago Maggiore, Gardasøen og Comosøen. Når du er taget til Milano er Comosøen klart den tætteste på og uden tvivl besøget værd. Du vil også finde en masse forskellige muligheder for aktiviteter som jetski, så adrenalinjunkien kan få sit kick. Derudover ligger det i smukke omgivelser, så lige meget hvad du er til, så kan du finde det her.

Er din form for aktivitet en shoppetur, så har Milano selvfølgelig også noget for dig. Det mest eksklusive shoppingkvarter Quadrilatero d'Oro ligger i byen, og her har du mulighed for at finde nogle af de mest luksuriøse mærker, som du kan forestille dig. Er man ikke udelukkende til de eksklusive mærker, findes der naturligvis også andre steder at shoppe. For eksempel kan du prøve Buenos Aires, som er en af de længste shoppinggader, der findes. Alternativt kan du slå turen forbi Manzoni, Corso Venezia, Via Torino eller Corso Vittorio Emanuele.

Er du fodboldfan planlægger du naturligvis turen efter, at en af byens to hold spiller på hjemmebane. Du kan enten opleve AC Milan eller Inter Milan, der begge har hjemme på det ikoniske San Siro. Hvis du planlægger det rigtig godt, kan det være, at du kan opleve begge hold i samme weekend. Tager du i stedet af sted på et tidspunkt, hvor ingen af holdene spiller på hjemmebane kan en stadiontur også anbefales. Så har du mulighed for at se stadionnet gennem en fodboldspillers øjne, når du kan se omklædningen, banen og alt det bagvedliggende til stadionnet, som normalvis er lukket af til fodboldspillerne.