Seværdigheder på Kreta

seværdigheder på Kreta

Top 5 seværdigheder på Kreta

Kreta er en af danskernes mest populære rejsemål. Hver sommer valfarter solhungrende danskere på sommerferie til Kreta, og det er der ikke noget at sige til. Her mødes man ikke blot af varme solskinsdage og bølgende, blåt havvand. Den græske ø lægger også op til udforskning af fortiden, dybe kløfter og lyserøde, børnevenlige strande. Kreta er derfor en populær feriedestination for både børnefamilier og eventyrlystne par.

Kreta er desuden typisk en budgetvenligt rejsemål, da man ofte finder gode tilbud på pakkerejser med fly og hotel. Hos Sweetdeal har vi da også ofte gode rejsetilbud til Kreta, som du kan finde på vores side med billige solferier

Med så mange ting at se og lave på Kreta er det en destination, mange danskere rejser tilbage til år efter år. Her kommer Sweetdeals rejseguide til Kreta med vores top 5 over spændende oplevelser på den græske ø. 

 

1. Samariá-kløften

Samaria-kløften er med en længde på cirka 16 kilometer den længste kløft i Europa. Derudover er kløften, som er udnævnt som nationalpark, en spændende dagsudflugt på Kreta for naturglade rejsende. En vandretur igennem Samaria-kløften er hård, men belønningen er stor med smukke udsigter til bjerge, klippevægge, vilde orkidéer og små floder. Afhængig af, hvor rutineret du er, tager vandreturen typisk 6-8 timer at gennemføre.

2. Elafonissi-stranden

Med sit lave, rolige vand er Elafonissi-stranden en af de mest populære børneaktiviteter på Kreta. Stranden er dog hovedsageligt kendt for sit klare vand og lyserøde sand, der går hånd i hånd med solbadning, afslapning og Instragram. Sandets lyserøde farve skyldes millionvis af muslingeskaller i sandet og ser helt fantastisk ud, når det blander sig med det turkisblå hav. Det kan blæse lidt ved Elafonissi-stranden, men dette gør den perfekt til vandsport, og på en varm sommerdag er det kun rart med en brise. Bliver det for meget er det nemt at finde læ bag en lille bakke i det rå landskab.

3. Knossos 

Knossos var engang et enormt minoisk palads med over 1.400 værelser. I dag er det et kæmpe ruinområde, der anses for at være Europas ældste by med en alder på over 8.000 år. Knossos er den klassiske turistattraktion på Kreta, der bare skal opleves. Her kan du blandt andet se royale soveværelser, skattekamre og verdens første toilet med vandskyld. 

4. Balos Bay og Gramvousa

Balos-strandene, der ligger i Balos Bay, er i hård konkurrence med Elafonissi, den lyserøde strand, om at være øens smukkeste badestrand. Her finder du nemlig det smukkeste turkisblå vand, som står i skarp kontrast til det hvide sand. Vandet er roligt, børnevenlig og indbyder til snorkling i det spændende rev. Da det dog er lidt besværligt at komme til stranden i bil, kan det anbefales at tage en bådtur til Balos-lagunen i stedet for at begive sig ud på den 2 kilometer lange gåtur fra parkeringspladsen. Billetter til bådetur til Balos Bay kan købes på forhånd af flere udbydere. Bådturene stopper typisk også ved den nærtliggende ø Gramvouda, hvorfra man har en fantastisk udsigt over en af Kretas bedste strande. Balos Bay og Gramvousa er en de mest populære seværdigheder på Kreta.

5. Ano Voúves

Elsker du græske oliven, er Grækenland og Kreta det helt rigtige rejsemål for dig. Det siges, at der står omkring 34 millioner oliventræer på Kreta, som er Grækenlands største ø. Mange af træerne står i området omkring landsbyen Ano Voúves, der ligger vest for Chania. Inde i landsbyen finder du det oliventræ, der skulle være verdens ældste med en alder på mere end 4.000 år. Når du er her, kan du besøge byens museum om oliventræerne og de omkringliggende olivenplantager. En af Kretas enestående turistattraktioner for oliven-elskere.  

 

Kort over Kreta

Se herunder et kort over Kreta, hvor du ser øens 3 største byer, Chania, Rethymnon og Heraklion, der alle ligger på øens nordkyst. Foruden de 5 ovenstående seværdigheder, finder du i disse byer masser af spændende ting at se og opleve på Kreta. Oplev f.eks. den gamle markedshal i Chania, det arkæologiske museum i Heraklion og den 12-kilometer lange sandstran i Rethymnon.

 

Hos Sweetdeal håber vi, at du, med disse tips til Kreta, føler dig godt forberedt til en dejlig ferie til den spændende, græske ø.