hero_image
Opera i særklasse

Opera i Paris - Kulturoplevelser i verdensklasse

Fra

 8.900,-
Udløber om

Udløber om

Tilbage

Opera i Paris - Kulturoplevelser i verdensklasse

Grouped product items
Antal Produkt Navn Price
Opera i Paris
 8.900,-

Fra

 8.900,-

Opera i verdensklasse i Paris 

På Opera Bastille Musorgskijs dramatiske opera ”Boris Godunov” med vor egen stjernedirigent Michael Schønwandt på podiet og René Pape på scenen.

L’Opera Garnier Kenneth MacMillans forrygende ballet “Mayerling”.

I 2020 fejrer man 250 året for Beethovens fødsel, og i koncerthuset ”Philharmonie Cite de la Musique ”, opføres Beethovens opera ”Fidelio”.

Afrejse fra d. 27. – 30. maj 2020

Rejsens første forestilling er Beethovens eneste opera ”Fidelio”, som kan høres i en koncertopførelse i det imponerende koncerthus ”Philharmonie Cite de la Musique”, tegnet af den franske arkitekt Jean Nouvel, kendt fra bl.a. DR’s koncerthus. Aftens dirigent er den Australsk fødte Simone Young, der har en flot karriere bag sig. 1986 startede hendes karriere for alvor, da hun blev den første kvindelige chefdirigent for Sydney operaen. Med sig på scenen denne aften har hun bl.a. den skønne Sydafrikanske stjerne sopran Elza van den Heever, den russiske sopran Katerina Tretyakova og fra New Zealand tenoren Simon O'Neill.

På anden dagen og i den smukke historiske Opera Garnier, Kenneth MacMillans vidunderlige Ballet ”Mayerling” til musik af Franz Liszt. Den engelske balletmester Kenneth MacMillans storladne og dramatiske ballet ’Mayerling’ om det ormstukne hof i Wien, har blandt alle hans balletter, den mest forrygende serie dansede møder imellem Prins Rudolf og de mange kvinder i hans liv: mor, maitresse, hustru og tilslut den purunge elskerinde Mary Vetsera. Alle slynges de imod Rudolf, som i den første, store pas de deux imellem de nygifte, næsten piner livet af sin ægteviede, og den skræmte brud ender med at blive voldtaget i ægtesengen. En af den mest krævende roller, der findes for en danser i ballettens lange historie…..

Rejsen slutter med den russiske Musorgskij opera ”Boris Godunov” på Opera Bastille. Selvom Musorgskij påbegyndte omkring 10 operaer, resulterede hans alkoholproblemer i, at kun to blev færdiggjort; den ene og mest kendte er Boris Godunov. Med operaen skildres nogle af de mere tragiske sider af det russiske folks skæbne som manipulation og korruption. Vor egen stjernedirigent Michael Schønwandt på podiet og på scenen: René Pape og et stjernehold af førende russiske og armenske sangere.

Under dagene i Paris bor vi på det populære 4* Novotel Les Halles beliggende tæt til mange af byens største seværdigheder og store indkøbsgader som Rue de Rivoli og Boulevard Haussmann, læs evt. her mere om hotellet. http://www.novotelparis.com/home/novotelparishotels.shtm.  

Program

27. maj: København-Paris og koncert.

Check-in i Københavns lufthavn ved Air France skranker i Terminal 2. Afgang kl. 09.40. Ankomst Charles de Gaulle kl. 11.40. Efter bagageudleveringen møder vi den lokale transferguide, som fortæller lidt om Paris, inden vi når frem til hotellet. Efter ankomst introduktion til de næste dages program samt udlevering af billetter til forestillingerne.

De der om aftenen skal til koncerten på ”Philharmonie Cite de la Musique” for at høre Beethovens ”Fidelio” anbefaler vi fælles taxikørsel. En køretur på ca. 15 min.

De der har fravalgt denne forestilling kan evt. nyde en middag på den populære Belcanto restaurant, som flere af Unique Tours gæster tidligere har besøgt med stor tilfredshed. Her underholder det ”syngende personale” (alle er under uddannelse /eller er uddannede operasangere) med kendte opera-arier under middagen. Reservation er nødvendigt se nærmere på: http://www.lebelcanto.com/les-restaurants-bel-canto/bel-canto-restaurant-paris-bord-de-seine/. Vi hjælper gerne med reservation.

28. maj: ”Fondation Louis Vuitton”, Tennis “French Open”, “Mayerling”.

Morgenbuffet. Dagen er til fri disposition. Se/gense nogle af byens seværdigheder: Notre Dame, Pantheon, Jardin d’Luxembourg, La Defense, Eiffeltårnet, Montmartre, Place des Vosges eller hvad med at besøge byens nye stolthed Fondation Louis Vuitton tegnet af den amerikanske stjernearkitekt Frank Gehry. Bygningen består af 12 glassejl, der svæver hen over en konstruktion af beton, stål og træ. Museet har 4.000 kvm udstillingsareal fordelt på 11 gallerier i fem etager. Bestil evt. entrebillet hjemmefra. Se: www.fondationlouisvuitton.fr /en/expositions/exposition-moma0.html

Er man til tennis, er en dag på ”Stade Roland-Garros” til French Open (Grand Slam event) afgjort et besøg værd. Blot 20 min med metro fra Les Halles og man er fremme. Billetter købes på nettet.

Kl. 19.30 Balletten ”Mayerling” på L’Opera Garnier, for de der har bestilt. Vi tager med Metro. Det er nemt og trygt og få stop fra hvor vi bor. Bustransfer tager tre gange så lang tid i myldretid. Ønsker man evt. at spise inden eller efter forestillingen er der flere gode spisesteder ved Garnier. L’Opera Garnier har også en restaurant se http://www.opera-restaurant.fr/en/. Reservation er nødvendig. Efter forestillingen er det hurtigt og nemt med taxa, hvis man ikke ønsker at benytte Metro. Efter forestillingen evt. natdrik og lidt at spise i hotellets hyggelige bar?

29. maj: Paris’ museer og ”Boris Godunov ” med Michael Schønwandt og René Pape.

Morgenbuffet. Dagen er til fri disposition. Paris har et stort udvalg at museer. Bl.a. har Musée d’Orsay, Picasso, Louvre. Desværre kender vi endnu ikke museernes udstillingsprogram for foråret 2020. Check evt. løbende museernes hjemmesider. Evt. fælles afgang fra hotellet med Metro til Opera Bastille! Kl. 19.30 ”Boris Godunov”. Efter forestillingen natdrik på hotellet.

30. maj Paris og København

Morgenbuffet på hotellet. Op ad formiddagen check ud fra værelset og opbevaring af bagagen på hotellet indtil vi om eftermiddagen kører til lufthavnen. Air France afgår fra Paris kl. 17.50 med ankomst København kl.19.40

 

Pris pr. person i delt dobbeltværelse       kr. 8.900

Enkeltværelsestillæg                               kr. 2.200

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse København-Paris t/r på turistklasse
  • Lufthavnsafgifter
  • 4 dage/3 nætter på det 4* Novotel Les Halles
  • Morgenmadsbuffet
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • Lokalguide på ankomstdag fra lufthavn-hotel
  • Opera Bastille: ”Boris Godnunov” pladser i 2. kategori
  • Natdrink /snacks.
  • Repræsentant fra Unique Tours
  • Bidrag til Rejsegarantifonden

 

Prisen inkluderer ikke:

  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6% af rejsen totalbeløb
  • Øvrige måltider og drikkevarer
  • Transport til/fra hotel-Opera/koncerthus
  • Balletten ”Mayerling”  kr. 1.150, 1. kategori
  • Koncertopførelsen ”Fidelio” kr. 470, 1. kategori

 

Unique Tours tager forbehold for evt. ændring i program samt i prisen, da den er kalkuleret ud fra de i dag gældende tariffer/kurser. Oktober 2019.

Venligst bemærk begrænset antal pladser. Derfor bliver bestillingen som altid efter det gode princip ” Først til mølle”.